Vi havde et ophold med både plusser og minusser.
Værelserne er meget store, og vores taglejlighed med privat pool føltes som ren luksus – klart opholdets højdepunkt. Dog savnede vi mulighed for skygge på terrassen midt på dagen.
Hotellet fremstår desværre meget slidt (afskallet maling på facaderne, løse køkkenlåger, tyndslidte håndklæder og manglende fliser i poolen), og der var meget få gæster, hvilket gav en lidt tom stemning.
Vi undrede os over, at man skulle bede om at få udleveret badehåndklæder til poolen, og at sen udtjekning ikke var mulig, selvom hotellet næsten var tomt.
Der er ingen restaurant på hotellet, og indkøbsmulighederne er begrænset til en 7-Eleven. Til gengæld kan vi varmt anbefale Reua Thong på den anden side af vejen til morgenmad samt White Lotus, som er et virkelig lækkert og velholdt sted at få massage.
Alt i alt nød vi især den private pool og pladsen, men vi vender nok kun tilbage, hvis hotellet bliver opdateret og får lidt mere liv.