Det er anden gang, vi bor på Sunset Cove Beach Resort. Jeg elsker deres Old Florida-stemning, roen samt beliggenheden ned til bugten.
Denne gang havde vi 4 overnatninger i deres Beach Cottage.
Dejlig stort værelse og stort badeværelse.
Værelset havde fine faciliteter til at lave lidt mad: et par kogeplader, kaffemaskine, microovn og brødrister. Der var service til 4 personer samt gryder, pander mv.
Desuden havde værelset et stort køleskab med fryser.
Jeg lånte hårtørrer i receptionen.
Sengen er meget blød og morgenmaden består desværre kun af kaffe, juice og wienerbrød, der er indpakket i plastik.
Vær opmærksom på, at naboens parkeringsplads er lige foran din terrasse og indgangsdør.
Der ligger flere restauranter i gåafstand. Jeg vil især fremhæve Sharkey’s Sharkbite Grill, som ligger 15-20 minutters gang fra Sunset Cove Beach Resort.
Vi var heldige at se søkøer ved badebroen.
Smuk udsigt til solnedgangen fra den private strand.